Mobbepolitik

Mobbepolitik og trivselsarbejde på Giersings Realskole

Børns trivsel er en grundlæggende forudsætning og fundament for udvikling og læring. Det gælder naturligvis også for eleverne på Giersings Realskole, fra de begynder deres skolegang på skolen, til de forlader skolen.

 

Formål: 

  • At skabe et tydeligt miljø, hvor børnene trives i et fællesskab til gavn for alle, hvor et forpligtende fællesskab med gode relationer er med til at styrke vores elever i deres dagligdag.

  • Et samlet trivselstilbud til vores elever og familier i erkendelse af, at arbejdet med trivsel og positive klassemiljøer og relationer skal opbygges og forpligter.

 

Målet med trivselsarbejdet på Giersings Realskole er at opbygge trygge og tillidsfulde klassemiljøer for at skabe optimale rammer for den enkelte i de mange forskellige fællesskaber og forebygge og gribe ind over for mobning - så tidligt som muligt og efterfølgende handle på det.

 

Giersings_2018_33.jpg
Giersings_2018_49.jpg

Trivsel og tryghed - de voksnes ansvar:
Forskning gennem de seneste årtier viser, at der i skolesammenhæng ofte er fokus på enkeltindivider, når der mobbes, og der er dårlig trivsel i klasser. Der skal også være fokus på den/dem, der mobber og på den/dem, det går ud over.


Forebyggende tiltag handler om at skabe trygge fællesskaber/klassemiljøer.
Det er afgørende, at arbejdet sker løbende, og at klasselæreren og øvrige lærere er involveret. 

 

Definition på trivsel: 

Trivsel er udtryk for et velbefindende, der giver det enkelte menneske følelsen af overskud, gå-på-mod, handlekraft og glæde ved livet.

 

Definition på mobning: 

Mobning handler om udstødelse - eksklusion - af et socialt fællesskab. Mobning foregår i et gruppefællesskab og er karakteriseret ved gentagne udstødelseshandlinger, som står på i en længere periode. Mobning er et symptom på utryghed.

 

"Det allerbedste middel mod mobning og social eksklusion er at støtte børn i tolerante og positive børnefællesskaber.”

 

Alt på Giersings Realskole tager udgangspunkt i to grundlæggende værdier:

Pas godt på hinanden

Pas godt på skolen

Mobningens mekanismer - et nyt mobbesyn:

På Giersings Realskole arbejder vi med flere forskellige indsatser i løbet af elevernes skoletid. Alle klasser gennemfører minimum to trivselsundersøgelser med tilhørende handleplaner pr. skoleår.

 

  • "Fri for mobberi" (MaryFonden).
    Forårs SFO – 4. klasse. Trivselsundersøgelser og samarbejdsøvelser: Primært klasselærerarbejde.

  • 4.-6. klasse: Digital dannelse – hvordan agerer man på de mange forskellige medier. Tilrettelagte forløb i samarbejde med en ressourcelærer og klasselærer.

  • 7.-10. klasse: Digital dannelse – hvordan agerer man på de mange forskellige medier. Tilrettelagte forløb i samarbejde med afdelingsleder og klasselærer evt. også en ressourcelærer

  • Onkel/tante ordning:

    • eleverne fra 5. klasse er tilknyttet elever fra 0. klasse

    • eleverne fra 6. klasse er tilknyttet elever fra 1. klasse

    • eleverne fra 7. klasse er tilknyttet elever fra 2. klasse

    • eleverne fra 8. klasse er tilknyttet elever fra 3. klasse

    • eleverne fra 9. klasse er tilknyttet elever fra 4. klasse

 

  • Onkel/tanteordningen og tilhørende forløb organiseres i samarbejde med klasselærerne på årgangene og kan have meget forskelligt indhold.

Giersings_2018_221.jpg
Giersings_2018_237.jpg

Hvorfor forskellige indsatsområder?

  • Vi ønsker variation med sammenhæng, og afsættet tager altid udgangspunkt i elevernes udvikling og tilrettes ift. dagligdagens udfordringer og giver derfor god mening.
    Variationen gør, at elever (samt lærere og pædagoger) bevarer nysgerrigheden og gejsten for at arbejde med at forbedre klassemiljøer.

  

Fri for mobberi, se www.friformobberi.dk

  • De sociale færdigheder kombineres med fysiske trivselsaktiviteter, herunder samarbejdsøvelser og elementer fra ”Fri for Mobberi”.

  

4.-6. klasse: Digital dannelse og trivsel

  • De sociale færdigheder kombineres med fysiske trivselsaktiviteter, herunder samarbejdsøvelser, diverse aldersrelaterede dilemmaer (nøgleord: ærlighed, åbenhed, gruppepres, loyalitet, respekt, omsorg, én god ven kontra mange bekendte, hjælpsomhed, ansvarlighed, retfærdighed mm.) samt vredes- og frustrationshåndtering. De digitale medier fylder mere og mere og er blandt de største udfordringer på børns trivsel.
    Derfor kan forskellige seancer såsom små rollespil med forskellige emner med fordel tages i anvendelse med efterfølgende debat.

7.-10. klasse: Digital dannelse og trivsel

  • I udskolingen undervises eleverne i konsekvenserne af deres digitale adfærd på internettet og sociale medier. Aktuelle debatter inddrages, og eleverne bidrager med egne erfaringer og refleksioner over deres valg og adfærd, når de kommenterer og deler egne billeder. Eleverne skal være bekendte med de lovmæssige regler, der gælder på området.
    De sociale færdigheder kombineres med fysiske trivselsaktiviteter, herunder samarbejdsøvelser, diverse aldersrelaterede dilemmaer (nøgleord: ærlighed, åbenhed, gruppepres, loyalitet, respekt, omsorg, én god ven kontra mange bekendte, hjælpsomhed, ansvarlighed, retfærdighed mm.) samt vredes- og frustrationshåndtering. De digitale medier fylder mere og mere og er blandt de største udfordringer på børns trivsel.
    Derfor kan forskellige seancer såsom små rollespil med forskellige emner med fordel tages i anvendelse med efterfølgende debat.

  

Som en ekstra dimension kan der med fordel fra 7. klasse bruges tid på forskellige karakteregenskaber, der primært viser sig i dilemmacases.
Elevernes forståelse og selvindsigt er på denne vis med til at give en bedre forståelse for social færdighed overfor resten af gruppen.

 

4 principper:

1.       Vi arbejder på forkant

2.       Vi forstærker det positive

3.       Vi ser på det hele menneske

4.       Vi bruger ansvarlige kulturbærere til at inkludere andre

 

Det endelige mål for Giersings Realskoles elever er, at de alle bliver frisatte, kompetente, livsduelige og med forståelse og respekt for andre - uanset politiske, etniske og religiøse tilhørsforhold i et demokratisk samfund.

Giersings_2018_394.jpg