Tilsynsplan
Om skolen
Giersings Realskole er fra 1866 og er i dag en visionær og moderne privatskole.
Skolen er en faglig skole og har som målsætning at give eleverne undervisning på det højest mulige faglige niveau. Der bliver desuden lagt vægt på, at eleverne lærer at værdsætte vores lands traditioner, kulturværdier og demokratiske livsmønstre
Tryksager

Baggrund for tilsynsplanen
- Grundlovens § 76.
- Lov om friskoler og private grundskoler (“Friskoleloven”).
- Undervisningsministeriets vejledning nr. 145 af 23. juli 2001
Grundlovens § 76
…alle børn i den undervisningspligtige alder har ret til fri undervisning i folkeskolen. Forældre eller værger, der selv sørger for, at børnene får en undervisning, der kan stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, er ikke pligtige at lade børnene undervise i folkeskolen.”
Lov om friskoler og private grundskoler (“Friskoleloven”) § 1.1
…skal undervisningen i en fri grundskole stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. En fri grundskole har således pligt til at give ethvert barn i den undervisningspligtige alder – og barnet har tilsvarende ret til at modtage – en undervisning, der står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen.
Undervisningsministeriets vejledning nr. 145 af 23. juli 2001
Kommunalbestyrelsen skal efter folkeskoleloven § 40.1 på, at alle undervisningspligtige børn i kommunen indskrives i folkeskolen, eller får en undervisning, der står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen.
Kommunalbestyrelsen vil i praksis regne med, at et barn, der er indskrevet i en anmeldt fri grundskole, derved opfylder undervisningspligten.
Lederen af en fri grundskole skal iflg. friskoleloven § 6.2 påse, at elevene deltager i undervisningen. Opfyldes undervisningspligten ikke, skal skolelederen indberette dette til kommunalbestyrelsen i elevens bopælskommune.
Undervisningens indhold skal “stå mål med” – krav til den frie grundskole:
Iflg. lovbemærkning til friskoleloven fremgår det, at de frie grundskoler skal tilbyde en undervisning relateret til de fagområder, som folkeskolens fagkreds naturligt kan opdeles i (humanistiske, naturvidenskabelige og praktisk-musiske).
Ud fra en helhedsvurdering af det samlede undervisningstilbud skal eleverne gives de samme muligheder for en alsidig og personlig udvikling og kundskabstilegnelse, som hvis de havde gået i folkeskolen.
Folkeskolens fagkreds, obligatoriske fag og emner skal kunne genfindes i undervisningen. Den enkelte frie grundskole vælger imidlertid selv form og omfang. Skolen kan selv beslutte, hvordan undervisningen skal tilrettelægges, samt hvilke undervisningsmetoder og –midler der skal anvendes. Den enkelte skole kan ligeledes beslutte på hvilke klassetrin eller alderstrin bestemte fagområder skal placeres i skoleforløbet.
Et mindstekrav: fagene dansk, regning/matematik og engelsk kan identificeres entydigt. Jf. friskoleloven § 9.2 skal den tilsynsførende føre tilsyn med elevernes standpunkt i disse fag.
Undervisningens indhold i en fri grundskole bør være nærmere beskrevet i en undervisningsplan eller læseplan for det pågældende fag/fagområde.
En fri grundskole, der forbereder eleverne til folkeskolens afgangsprøver, skal tilrettelægge undervisningen, således at eleverne kan indstille sig til en prøve på samme klassetrin som i folkeskolen.
Undervisningssproget i en fri grundskole er ifølge friskolelovens § 2 dansk.
Lov om det repræsentative demokrati i uddannelsessystemet betyder, at en fri grundskole står mål med folkeskolen, også hvad angår undervisningens bidrag til at udvikle elevernes interesse for og evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund. Eleverne sikres plads til medbestemmelse på skolernes daglige virke.
Specielt for det 10. klassetrin
Efter friskoleloven kan skolerne tilbyde eleverne undervisning på 10. klassetrin. Disse elever er ikke omfattet af undervisningspligten.
Hvis undervisningen har betegnelsen 10. klasse og dermed forbereder eleverne til folkeskolens 10. klasse-prøve, fremgår det af friskolelovens § 1.3, at undervisningen skal stå mål med den obligatoriske undervisning i folkeskolens 10.kl. jf. folkeskolelovens § 8.1-4. (..Omfatter dansk, matematik og engelsk svarende til 14 timer om ugen. Desuden skal eleverne udføre en obligatorisk selvvalgt opgave samt udfærdige en uddannelsesplan.
Tilsynet med undervisningen
Internt tilsyn
Forældrekredsens tilsyn med en fri grundskoles almindelige virksomhed:
Det følger af § 9.1 lov om friskoler og private grundskoler, at:
tilsynet…påhviler forældrene til børn i skolen (forældrekredsen). Forældrekredsen træffer selv beslutning om, på hvilken måde tilsynet skal udøves.
Forældre, der vælger den frie grundskole:
- påtager sig et ansvar for deres børns skolegang. Tilsynet med skolens almindelige virksomhed skal varetages af forældrekredsen. Tilsynet omfatter også, om skolens normer for samværet på skolen mellem børnene indbyrdes og mellem børnene og lærerne følges.
- kan udøve tilsyn ved, at deltage i skolens liv. Eks. klasseforældremøder, forældresamtaler, besøg på skolen i undervisningstiden, deltagelse i generalforsamling, og i det hele taget ved at følge med i børnenes daglige skolegang.
Selvevaluering
Giersings Realskole valgte til generalforsamlingen i 2013 at overgå til selvevaluering, hvilket har givet et betydeligt merarbejde for ansatte på skolen, men også medført en øget indsigt i mål for såvel elevers som læreres faglige og sociale færdigheder.
I 2013 foretoges selvevaluering i indskolingen, hvor også tidlig indsats, som sigter mod at kortlægge elevernes muligheder og udfordringer, indgår som en del af processen. I indeværende år vil processen blive videreført på mellemtrinnet og sluttelig det kommende år på udskolingsniveauet.
Evalueringsarbejdet er foregået i tæt samarbejde med Undervisningsministeriet og Danmarks Privatskoleforening, og det er mit indryk, at vi på Giersings Realskole er langt i processen sammenlignet med andre skoler, som i øvrigt i mange tilfælde har valgt at bibeholde den mindre krævende ordning med ekstern tilsynsførende.
Ser man på de umiddelbart målbare resultater for Giersings Realskole i 2013, ses det, at for 9. klassernes vedkommende valgte 58% at fortsætte i et grundskoleforløb (10. klasse på GR, efterskole eller. lign.), 35% valgte gymnasiet, 4% erhvervsfaglig uddannelse og 3% fik læreplads, arbejde eller andet.
Tilsvarende tal fra Undervisningsministeriet viser, at 48,3% vælger at fortsætte i et grundskoleforløb, 40,5% vælger gymnasiet, 7% en erhvervsfaglig uddannelse, 4% har valgt en særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse eller har ikke tilmeldt sig ungdomsuddannelse eller 10. klasse.
Dog er der regionale forskelle således, at Region Hovedstaden er den region, hvor færrest (39%) af eleverne fra 9. klasse fortsætter i 10. klasse, mens Region Midtjylland og Region Syddanmark er de regioner, hvor flest (53%) elever fra 9. klasse vælger at fortsætte i 10. klasse.
Hvad angår 10. klasse på GR, valgte 95% at gå videre i en gymnasial uddannelse, 5% en erhvervsfaglig uddannelse og 0% andet.
Iflg. Undervisningsministeriet valgte 67,4% at fortsætte på en gymnasial uddannelse og 13,4% en erhvervsfaglig uddannelse. 1,7% valgte at tage 10. klasse igen, 2,2% blev tilmeldt en særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse, mens 5,3% (1.794) ikke blev tilmeldt ungdomsuddannelse eller 10. klasse.
Det ser i min fortolkning kort således ud: Alle elever på GR kommer videre i et ungdomsuddannelsesforløb eller et til dem tilrettelagt forløb, således at ingen “tabes”.
Flere end gennemsnittet vælger at fortsætte i 10. klasse eller lign. efter 9. klasse.
Er det fordi, eleverne opfordres til efterskoleophold, udlandsrejser, forældrene har råd, vort 10. klasses tilbud er så godt?
Eller er det, fordi de ikke føler sig rustet til en ungdomsuddannelse? Næppe det sidste, når man ser på resultaterne for 10. klasse, hvor 100% går videre i gymnasiet eller i en erhvervsuddannelse.
Under alle omstændigheder vil det være både hensigtsmæssigt og interessant at følge op herpå, hvilket ledelse og bestyrelse vil have fokus på de kommende år som led i selvevalueringsprocessen.
Erklæring om elevernes standpunkt
Den tilsynsførende afgiver på generalforsamlingen en erklæring om dette. Denne erklæring bør være skriftlig.
Hvis forholdene ikke er i orden
- Tilsynsførende giver en frist på mindst 3 mdr. til at bringe forholdene i orden.
- Herefter underrettes pågældende kommunalbestyrelse.
Den praktiske gennemførelse af tilsynet
kan gennemføres på mange måder:
- Overvære undervisningen ved besøg i klasserne.
- Samtaler med skolens leder.
- Samtaler med lærerne i de 3 pågældende fag.
- Gennemsyn af skolens undervisningsplan og –materialer.
Normalt vil tilsynet kunne udøves ved et par besøg på skolen i løbet af et år.
Eksternt tilsyn i forbindelse med afsluttende prøver
Eksterne censorer, der medvirker ved de afsluttende prøver er også at opfatte som eksternt tilsyn.
Opgaverne stilles eksternt af Undervisningsministeriet på baggrund af ministeriets vejledende læseplaner.
Det påhviler censor at foretage en skriftlig indberetning til ministeriet, hvis prøveafviklingen findes utilfredsstillende.
Forældresamarbejde
Der afholdes et forældremøde i begyndelsen af skoleåret. Senere tilbydes 2 samtaler. Desuden vil skolen være opmærksom på, om der i forældrekredsen er ressourcer, der kan udnyttes i løbet af skoleåret (virksomhedsbesøg, særpraktik mv.).